Jetset milliardær – hvor meget kan man egentlig få for en milliard?

Leave a reply

Der er rigtig mange mennesker, der drømmer om at blive rige. Om at have millioner og milliarder, så de kan bruge tiden på at rejse rundt i verden og lege jetsettere.

Men hvor meget kan man egentlig få for en milliard? Er det nok penge til at leve det vilde liv? Det vil jeg prøve at kigge lidt på her.

Et ordentligt sted at bo

Som jetset milliardær, så skal man have et passende sted at bo. Det er derfor nok ikke helt galt, hvis vi siger at et passende hus for en jetset milliardær koster 20 millioner kr.

Køber vi også en lækker bil, en sjat møbler og forskellige andre småting, så passer det nok meget godt med at vi får brugt 30 millioner kr alt i alt.

Eneste problem er så bare, at en rigtig jetsetter selvfølgelig ikke kan nøjes med kun at have en bolig. Som jetset milliardær skal man helst have et par boliger rundt omkring i verden, så hvis vi køber 10 passende boliger rundt omkring i verden med tilhørende bil, etc., så ender vi hurtigt med at have brugt 300 millioner kr alt i alt (hvilket jo også er en slags penge )

Sådan kommer vi rundt i verden

Med boliger i hele verden er der dømt masser af flyveture, men som jetset milliardær kan man selvfølgelig ikke mængde sig med pøblen – uanset flyselskabernes business class, first class og hvad det ellers hedder.

I stedet, så må der investeres i et privatfly. Sådan et kan man nok få for ca. 30 millioner kr.

Hvad vi skal leve af

Med boliger 10 steder i verden og eget privatfly, så burde tingene være i orden. De 670 millioner kr vi har tilbage kan så investeres i aktier, obligationer, etc.

Kan vi få et afkast på bare 5% om året af de 670 millioner kr vi investerer, så har vi 33,5 millioner at leve for om året. Det er lige knap 3 millioner om måneden eller næsten 100.000 kr om dagen.

Jetset milliardær på tilbud

Der er nok mange, der vil sige ja tak til en sådan pakke. Det eneste de fleste mangler er bare en enkelt milliard…

Da det de færreste der liv står foran at få en milliard ind af brevsprækken, så er det værd at overveje om man kan få et tilsvarende liv for lidt færre penge.

Det kan man helt sikkert. Der er jo ingen der siger, at man skal have så dyre boliger, biler, etc. I stedet, så kan man vælger at købe mindre noget der er mindre fancy – eller man kan vælge at leje tingene efter behov i stedet for at købe dem.

Kan man nøjes med fx. 3 boliger til 1 million stykket inkl. billig bil, etc., så er man sluppet afsted med kun at bruge 1% af hvad vi fik brugt i eksemplet højere oppe (men dermed ikke sagt, at 3 millioner ikke også er en slags penge).

Et privatfly kan man købe brugt, hvilket er en god sjat billigere end de ca. 30 millioner man skal bløde for et nyt fly (faktisk kan man på nettet finde små, brugte privatfly helt ned til under 100.000 kr).

Kan man leve for fx. 2.000 kr om dagen, så skal der kun investeres ca. 15 millioner (5% afkast) for at holde skruen i vandet.

Det er med andre ord muligt at opnå et jetset liv på et ganske rimeligt niveau for kun lidt over 18 millioner kr – det er da rørende billigt ifht. at skulle bruge en hel milliard

Frihed – hvorfor et lån ikke giver dig frihed til noget som helst

Leave a reply

Der er mange der tager et lån for at få frihed til at handle. Frihed til at købe det de drømmer om, hvad enten det så er et nyt fjernsyn, en ny bil eller en rejse til sydens sol.

Men giver et lån virkelig mere frihed? Hvis man kigger på reklamerne for lån, så skulle man ihvertfald tro, at et lån giver mere frihed. Stort set alle lånereklamer er jo fyldt med smilende folk og måske også en sydhavsø eller to.

Hvorfor et lån betyder, at du mister frihed

Som jeg ser det, så giver et lån ikke mere frihed. Snarere tværtimod. Hvis du tager et lån, så mister du efter min mening frihed.

Grunden til at jeg synes du mister frihed når du tager et lån er, at lånet skal betales tilbage. Du får godtnok nogle penge i hånden til at starte med (umiddelbar frihed til at handle), men tilgengæld skal de penge betales tilbage med renter og afdrag gennem de næste mange måneder og år.

Det kan godt være 500,- eller 800,- kr om måneden ikke lyder af så meget, men det løber op efterhånden som månederne går. Og i alt den tid du betaler tilbage på lånet, så har du mindre frihed til at handle end du ville have haft, hvis du ikke havde taget lånet i tidernes morgen.

At du skal betale penge tilbage hver måned gør også, at du skal tjene flere penge. Du binder dig med andre ord til at skulle arbejde mere, hvis du har taget et lån.

Og når du binder dig til at skulle arbejde mere, så svarer det efter min mening også til at du mister frihed.

Ingen forskel på forbrugslån og boliglån

At du mister frihed ved at tage et lån er ikke kun noget der sker, hvis du tager et forbrugslån. Det er præcis det samme der sker, hvis du fx. tager et boliglån for at købe en dyr bolig.

Boliglånet skal betales tilbage på samme måde som et forbrugslån, så der binder du dig også til at skulle arbejde mere og derved miste frihed.

Og fordi en bolig kan falde i værdi og være svær at sælge igen, så binder du dig også til måske at blive boende et bestemt sted (uanset du ikke har lyst til at bo der længere).

Min anbefaling omkring lån

Min anbefaling er, at man gør alt hvad man kan for at undgå lån. Det kan godt være de giver frihed lige umiddelbart, men på langt sigt, så begrænser ethvert lån ens frihed.

Bryllupslån – er det en god ide at låne penge til at holde bryllup for?

Leave a reply

Første gang jeg hørte om det, så troede jeg næsten det var løgn. Jeg havde svært ved at tro på, at der findes folk, der låner penge til at holde bryllup med.

Grunden til at der findes folk, der låner penge til deres bryllup, er at niveauet for bryllupper er løbet fuldstændig løbsk. I dag, så kan et bryllup simpelthen ikke være stort og fint nok og udgifterne til at holde et bryllup bliver naturligvis derefter.

Det er ikke unormalt, at helt almindelige mennesker bruger 100.000 kr eller mere på at holde bryllup!

Men hvorfor er det egentlig sådan en dårlig ide at låne penge til at holde bryllup for.

Først og fremmest, så synes jeg, at det er uforholdsmæssigt mange penge at bruge på en enkelt dags fest. Tænk på hvor mange andre ting i ville kunne få for det samme beløb – eller hvor længe i ville kunne leve for de samme penge.

Hvis i har et normalt udgiftsniveau, så vil jeg tro i kunne leve 4-5 måneder for det samme beløb og det uden i behøvede at have nogen som helst andre indtægter. At kunne leve 4-5 måneder uden indtægter er et meget stort skridt imod de 6 måneders buffer, som jeg tidligere har anbefalet at man får sig.

Et andet problem ved at låne penge til at holde bryllup er, at man risikerer at blive skilt før lånet er blevet betalt tilbage. Som man vil kunne se i min kommende oversigt over lån (den kommer på bloggen’s forside, når den er klar), så kan det let tage 5 år eller mere at få betalt et lån på 100.000 kr tilbage.

Indefor 5 år er der en god sjat par der bliver skilt – og bliver man det, så har man fornøjelsen af at betale af på udgifterne til et bryllup med en, som man ikke længere er gift med. Ikke ligefrem nogen drømmesituation.

Nu er der måske nogen der vil spørge hvad man så skal gøre, hvis man ikke har nogen penge og alligevel gerne vil giftes. Som jeg ser det, så er der to muligheder. Den ene mulighed er at udsætte brylluppet og derved få tid til at spare op, så det ikke er nødvendigt at tage et lån. Den anden mulighed (som jeg vil anbefale) er at skrue ned for ambitionerne og se om det ikke er muligt at holde et bryllup i den billige ende.

Lånespiralen – hvorfor du skal passe på at dine lån og afdrag ikke løber løbsk

Leave a reply

Når man tager et lån, så risikerer man, at det bliver starten på en lånespiral, hvor ens økonomi bliver mere og mere håbløs. Har man ikke penge til at betale lånet tilbage, så tager man måske et nyt lån, så man får penge mellem hænderne til at betale afdragene.

Senere tager så måske endnu et lån for at holde kreditorerne fra døren og hurtigt, så sidder man med tre, fire eller flere lån og en økonomi der er både håbløs og helt uoverskuelig.

Når man dertil, så er der ikke nogen hurtig løsning på problemerne. Så bliver det en lang og sej kamp at komme på fode igen.

Hvordan du kommer ud af lånespiralen

Men hvad skal man så gøre, hvis man ikke må tage et nyt lån til at betale afdragene på et eksisterende lån.

Min anbefaling er, at man stopper op og prøver at få et overblik over sin økonomi. Det duer ikke at tage flere lån, da det svarer til at skubbe problemerne foran sig uanset de derved bliver værre og værre.

Hvis ens økonomi er slem nok, så kan det være nødvendigt med professionel hjælp til at få overblik over tingene. Den slags hjælp kan man få flere steder og nogen steder er det endog mulig at få gratis gældsrådgivning.

Det kan også være en god ide at overveje om man har mulighed for at få gældssanering. Det er godtnok sjældent en mulighed, næsten uanset hvor dårlig økonomien er, men det er stadig værd at checke op på.

Selvom det lyder noget selvmodsigende, så kan det også være en ide at overveje at tage et nyt lån, der er så stort, at det kan bruges til at udrydde alle de andre lån. Dvs. at man tager et lån, hvor man får pengene nok til at betale alle de andre lån tilbage, så de ophører med at eksistere og ikke længere er en belastning for ens økonomi (hvis det kan lade sig gøre, så vil ens økonomi også blive mere overskuelig).

Hvis man overvejer et sådan lån, så er det vigtigt, at man sikrer sig at det nye lån er billigere end de samlede udgifter til de eksisterende lån. Det duer jo ikke, hvis resultatet af det nye lån er at man skal betale endnu flere penge tilbage hver måned.

Hvordan man får flere penge mellem hænderne

Hvis økonomien er mere eller mindre håbløs, så er det også en god ide at kigge på om man kan få flere penge mellem hænderne i hverdagen. Penge som man kan bruge til at betale større afdrag hver måned, så ens lån hurtigere bliver betalt tilbage. Hvis det lykkeds at få flere penge mellem hænderne, så er det vigtigt de går til at betale af på gælden og at de ikke går til fx. unødvendigt forbrug.

Der er grundlæggende to måder hvorved du kan få flere penge mellem hænderne: Du kan vælge at spare på pengene og du kan vælge at tjene flere penge.

Hvis du beslutter dig for at spare på pengene, så er det vigtigt at du ikke kun kigger på de små udgifter og begynder at handle i Netto i stedet for Superbrugsen. Du skal også kigge på dine udgifter til bolig og transport, da der ofte er rigtigt mange penge at spare på de to områder. Bare tænk på hvor mange penge du kunne spare, hvis du droppede bilen og begyndte at cykle i stedet.

Beslutter du dig for at tjene flere penge, så skal du formodentlig til at kigge på mulighed for arbejde mere. Dvs. at du enten skal have flere timer på arbejdet eller at du skal tage et ekstrajob.

3 situationer, hvor det kan godt forsvares at tage et lån

Leave a reply

I en af mine tidligere poster kikkede jeg på hvor dyrt det egentlig er at tage et lån. Det viste sig at være rigtig dyrt. Faktisk så dyrt, at du næsten betaler dobbelt for de ting du køber med pengene fra lånet.

Betyder det så, at det altid er en dårlig ide at tage et lån? At der aldrig nogensinde kan forsvares at tage et lån – eller blot overveje det?

Situationer, hvor et lån godt kan forsvares

Som udgangspunkt, så mener jeg, at man skal gøre alt hvad man kan for at undgå at tage et lån. Uanset hvilket lån man vælger, så er det nemlig noget der koster en penge – rigtig mange penge.

Men der kan være situationer, hvor det godt kan forsvares, at man tager et lån på trods af de omkostninger der følger med i købet.

3 af sådanne situationer vil jeg kigge nærmere på her i denne blog post.

Situation nr. 1 – betaling af gammel gæld

Hvis du allerede har gæld, så er det værd at overveje hvad den gæld koster dig og hvor store omkostningerne er ifht. at tage et nyt lån, hvor pengene skal bruges på at betale den eksisterende gæld ud.

Hvis du fx. har gæld for 20.000 kr med en ÅOP (årlige omkostninger i procent) på 10%, så kan det i nogen tilfælde betale sig at tage et nyt lån på 20.000 kr, hvis det nye lån har lavere ÅOP (husk at du kun kan sammeligne ÅOP hvis lånebeløbet og løbetiden er den samme for din gamle gæld og det nye lån).

Som sagt, så skal det nye lån bruges til at betale den gamle gæld ud. Det skal ikke bruges til noget som helst andet. Det er med andre ord vigtigt at modstå fristelsen til lige at låne lidt ekstra, så der er penge til overs til sjov og ballade.

Selvom du ikke kan betale hele din eksisterende gæld ud, så kan det alligevel godt betale sig at checke om du kan tage et nyt og billigere lån. Det tæller nemlig også, hvis du kan betale bare noget af din eksisterende gæld (da du jo også sparer penge, selvom du kun får udskiftet fx. halvdelen af din gamle, dyre gæld med et nyt og billigere lån).

Inden du ansøger om et nyt lån

Hvis du kan finde et nyt og billigere lån, så er der lige et par ting du skal checke inden du ansøger om det nye lån.

Først og fremmest skal du finde ud af om du kan betale din eksisterende gæld ud før tid. Hvor underligt det end kan lyde, så er der långivere, der ikke tillader at du betaler din gæld før tid (da de jo tjener flere penge des længere du er om at betale din gæld).

Dernæst skal du sikre dig, at der ikke er nogen gebyrer forbundet med at betale din eksisterende gæld ud før tid. Igen kan det undre lidt, at det forholder sig sådan, men faktum er at nogen långivere kræver et gebyr hvis du ønsker at betale mere af på din gæld end aftalt/betale gælden ud før tid.

Situation nr. 2 – sikring af nødvendigheder

Det kan også forsvares at tage et lån, hvis du skal bruge pengene til at undgå at der bliver slukket for nødvendigheder som fx. strøm og telefon.

Det kan godt være, at der kommer flere og flere gebyrer på dine regninger, hvis du ikke betaler dem til tiden. Men det er sjældent, at disse gebyrer samlet set løb over i mere end det koster dig at tage et lån.

Det er derfor ikke for betaling af gebyrernes skyld, at du skal tage et lån. Det skal kun være for at sikre, at dine kreditorer ikke slukker for nødvendigheder som fx. strøm og telefon.

(Men dermed ikke sagt, at det altid forholder sig sådan. Afhængigt af gebyrernes størrelse, så er det muligt, at det samlet set bliver dyrere at betale stadigt flere gebyrer end det gør at tage et lån, så man kan få betalt regningerne en gang for alle).

Situation nr. 3 – betaling af nødvendigheder

En sidste grund til det kan forsvares at tage et lån er, hvis du skal bruge lånet til at betale for absolutte nødvendigheder som fx. husleje og mad.

Det er umuligt at leve uden fx. mad, så hvis kassen er tom og der ikke er mere mad i køleskabet, så kan jeg godt forstå man overvejer et lån.

Men jeg synes samtidigt, at det skal med, at jeg opfatter et lån som absolut sidste mulighed.

Hvis man tager et lån, så hænger man den fremover og det gælder derfor om at gøre alt hvad man kan for at undgå, at tage et lån.

Kan man se at kassen snart er tom, så duer det ikke at blive ved med at handle dyrt ind i Super Brugsen. I så fald, så må man overgive sig og gå i Netto i stedet, så man kan få pengene til at strække længere og derved forhåbentlig klare sig måneden ud uden at tage et lån.

Det gælder om at have en buffer

Er der bare et lille overskud på kontoen, så kan det på det varmeste anbefales at få skabt sig en buffer, så man kan klare sig et par måneder eller mere uden indtægt.

Det giver en fantastisk ro at have en buffer og den er med til at sikre, at man ikke pludselig føler sig nødsaget til at overveje at tage et lån for at klare sig.

Fast og variabel rente for lån – et kik på hvilken type lån, der er det bedste valg

Leave a reply

Lån kan inddeles i grupper på mange forskellige måder. Man kan fx. inddele dem efter om der skal stilles sikkerhed eller ej eller om långiverne tillader ansøgere der står i RKI eller ej.

Man kan også inddele lån i grupper efter om de har fast eller variabel rente. Denne form for inddeling vil jeg kigge nærmere på her, i denne blog post.

Fast rente

Fast rente betyder, at renten er den samme i hele lånets løbetid (den tid, som du skal betale af på lånet).

At renten er fast betyder, at der ikke kan komme nogen overraskelser undervejs i lånets løbetid. Afdragene vil altid være de samme indtil lånet er betalt tilbage.

Variabel rente

Det modsatte af fast rente er variabel rente. Dvs. at renten kan ændre sig undervejs i lånets løbetid.

Renten kan fx. ændrer sig, hvis Nationalbankens udlånsrente ændrer sig (hvilket betyder, at renten på dit lån med variabel rente er afhængig af de økonomiske konjunkturer).

Når renten ændrer sig, så kan den gå både op og ned. Går renten ned, så bliver lånet billigere for dig, da afdragene bliver mindre. Går renten tilgengæld op, så bliver lånet dyrere for dig, da afdragene så bliver større.

Det kan være farligt at have et lån med variabel rente, hvis renten stiger voldsomt. Sker det, så bliver afdragene nemlig meget større.

For boliglån med variabel rente, så er der fx. risiko for at afdragene stiger med 1.000 kr eller mere om måneden hvis renten stiger voldsomt.

Hvorfor lån med fast rente ikke nødvendigvis er det bedste valg

Udfra ovenstående kan man godt få den tanke, at lån med fast rente er det bedste valg (da det jo er en fordel, hvis man ved præcis hvor meget man skal betale i afdrag i hele lånets løbetid).

Men sådan behøver det ikke være. Ens valg af lån er meget et spørgsmål om temperament og hvor meget sikkerhed man vil have i hverdagen.

Problemet ved lån med fast rente er nemlig, at de typisk er dyrere at optage end tilsvarende lån med variabel rente.

Det kan fx. være at et lån med fast rente har en rente på 4%, mens et tilsvarende lån med variabel rente som udgangspunkt har en rente på 3%.

Tilgengæld, så kan renten på lånet med variabel rente ændre sig. Der er ikke nogen garanti for den holder sig på 3%. Afhængig af hvordan det går, så kan renten både gå op og ned – og er du som låntager fx. klar på at håndtere en rente på 6-7% eller mere?

Lån med renteloft

Fordi der er fordele ved begge typer lån, så er der nogle smarte folk, der har opfundet lån med variabel rente og renteloft.

At der er et renteloft betyder, at der er en grænse for hvor meget renten kan stige til. Hvis renteloftet fx. er på 6%, så kan renten aldrig blive højere end 6%.

At der er et renteloft giver en vis sikkerhed for hvor meget du skal betale i afdrag i lånets løbetid, men tilgengæld er lån med renteloft typisk lidt dyrere at optage end lån, hvor der ikke er noget renteloft.

Og selvom der er renteloft, så er kan renten stadig gå op og ned, hvilket betyder, at lån med renteloft aldrig bliver helt så sikre som lån med fast rente.

Renterne fortælle ikke hele historien

Inden du stiger dig blind på renter og rentesatser, så er det vigtigt, at du er opmærksom på at renterne ikke fortæller hele historien om hvad et lån koster.

Udover renter, så har langt de fleste lån nemlig også en mængde gebyrer, som du skal betale når du optager lånet og undervejs, mens lånet løber.

Det er derfor bedre, at du sammenligner lånene udfra ÅOP (årlige omkostninger i procent) end det er, at du gør det udfra renten alene.

Hvad du skal gå efter ifht. ÅOP

Når du sammenligner lån med fast og variabel rente udfra ÅOP, så skal du gå efter så lav ÅOP som muligt – og samtidigt have i baghovedet om du og din økonomi kan holde til et lån med variabel rente eller ej (ikke mindst ifht. potentielt meget store rentestigninger).

ÅOP – hvorfor ÅOP er vigtigere end renten, når du skal låne penge (årlige omkostninger i procent)

Leave a reply

Hvis du har besluttet dig for at tage et lån, så er det vigtigt, at du ikke blot vælger det første, det bedste lån.

Gør du det, så er der rimeligt stor risiko for du snyder dig selv og kommer til at betale meget mere for dit lån end du behøver gøre.

I stedet, så gælder det om at bruge lidt tid på at sammenligne forskellige lån, så du kan få det ønskede lån så billigt som muligt.

Hvorfor du ikke kan nøjes med at kigge på renten

Når det er tid til at sammenligne lån, så er det fristende blot at kigge på renten. Dvs. at kigge på hvad renten på det ene lån er ifht. renten på de andre lån, etc.

Men det er faktisk en rigtig dårlig ide. Det er nemlig sådan, at renten ikke fortæller hele historien om hvad det koster at låne penge.

Langt de fleste lån har nemlig også en mængde gebyrer, som det er vigtigt at regne med i omkostningerne.

Gør du ikke det, så kommer du potentielt til at vælge et lån der ikke nødvendigvis er det billigste – og det uanset renten måske er lavere end for alle de andre lån du sammenligner med.

Hvad er ÅOP

Der er flere der har indset, at det er vigtigt at regne både renter og gebyrer med i låneomkostningerne, så derfor har man opfundet begrebet ÅOP – årlige omkostnigner i procent.

ÅOP dækker alle omkostningerne, inkl. alle renter og gebyrer.

ÅOP viser præcis hvor mange % af lånebeløbet som der skal betales i omkostninger hvert år i lånets løbetid.

Dvs. at låner du 10.000 kr med en ÅOP på 10%, så skal du regne med at de årlige omkostninger svarer til 1.000 kr (10% af lånebeløbet på 10.000 kr)

Fordi ÅOP indeholder alle omkostningerne, så er det en meget bedre ide at sammenligne lån udfra ÅOP end det er at gøre det udfra renten (og når du sammenligner lån udfra ÅOP, så gælder det selvfølgelig om at gå efter så lav ÅOP som muligt).

Ikke alle lån kan sammenlignes udfra ÅOP

Når du sammenligner lån udfra ÅOP, så skal du dog være opmærksom på, at det ikke er alle lån der kan sammenlignes udfra ÅOP.
For at du kan sammenligne lån udfra ÅOP, så skal lånebeløbet og løbetiden være den samme for alle lånene (løbetiden er den tid, som du skal bruge på at betale lånet tilbage).

Dvs. at du godt kan sammenligne ÅOP for to lån på 40.000 kr med en løbetid på 6 år.

Men du kan ikke sammenligne de to lån’s ÅOP med ÅOP for et tredie lån på 100.000 kr eller med ÅOP for et lån på 40.000 kr, hvor løbetiden kun er 3 år.

Lånebeløbet og løbetiden skal være den samme for alle de lån, som du sammenligner.

Min plan for fremtiden

På sigt, så er det min plan at lave en oversigt over forskellige lån her på min blog – og når det sker, så vil jeg selvfølgelig sammenligne lånene udfra ÅOP.

Mit håb er derved at kunne hjælpe folk med at vælge det billigst mulige lån, så folk ikke kommer til at snyde sig selv, når de ansøger om et lån.

Så meget koster det dig at tage et lån (og hvordan du får et billigere lån)

Leave a reply

Inden du ansøger om et lån, så synes jeg lige du skal overveje hvor meget det egentlig koster at låne penge.

Det er nemlig bestemt ikke billigt. Og det uanset om du ønsker at låne penge på nettet, i banken eller (gys) via et sms lån.

Hvad det egentlig koster at tage et lån

Et af de mest populære lån på nettet er DER Quicklån. Med et DER Quicklån, så kan du p.t. låne op til 25.000 kr med en løbetid på op til 60 måneder (løbetiden er hvor lang tid lånet løber i, dvs. hvor længe du skal betale af på lånet).

Låner du 25.000 kr over 60 måneder hos DER, så skal du betale 728 kr af på lånet hver måned i de næste 5 år.

728 kr om måneden lyder måske ikke af så meget, men som tiden går, så løber det op. 60 x 728 kr er 43.680 kr alt i alt – dvs. 18.680 kr mere end du får udbetalt når du tager lånet.

Hvorfor du betaler næsten dobbelt for de ting du køber

En ekstra udgift på 18.680 kr gør, at det ikke ligefrem kræver den store tænkehat at indse, at det bliver en dyr omgang at tage et sådan lån. Faktisk bliver det så dyrt, at du betaler næsten dobbelt så meget for de ting du køber med pengene fra lånet! (74,7% mere)

Find ud af om du virkelig har brug for et lån

Men hvad skal du så gøre, hvis du mangler penge og føler du er nødt til at tage et lån. Først og fremmest, så anbefaler jeg, at du grundigt overvejer om du virkelig har brug for et lån og hvor meget du reelt har brug for at låne.

For at hjælpe dig på rette vej, så har jeg skrevet en guide til præcis hvordan jeg mener, at man skal overveje om man har brug for et lån eller ej.

Så mange penge kan du spare, hvis du låner et mindre beløb

Hvis du følger min guide og når frem til, at du kun behøver at låne fx. 10.000 kr, så kan du spare rigtig mange penge ifht. hvis du havde taget et lån på 25.000 kr.

Hvis vi siger, at du holder fast i løbetiden på 60 måneder, så vil du kunne spare 10.560 kr alt i alt, hvis du nøjes med et lån på 10.000 kr fremfor et på 25.000 kr (da et lån på 10.000 kr ”kun” koster 302 kr om måneden).

Sådan sparer du endnu flere penge på dit lån

Endnu bedre bliver det, hvis du kan holde lidt igen med dit forbrug og få lånet betalt af i en fart. Hvis du fx. betaler det af på 24 måneder (2 år) i stedet for 60 måneder (5 år), så vil du spare yderligere 4.752 kr (da det koster 557 kr på måned at låne 10.000 kr over 24 måneder)

At du på den måde sparer penge betyder dog ikke, at det dermed bliver en god ide at låne penge. Uanset hvor meget du låner og hvor lang tid du er om at betale lånet tilbage, så er et lån noget der koster dig penge.

Tager du fx. det billigste eksempel herover, hvor du låner 10.000 kr over 24 måneder, så ender du stadig med at betale 3.368 kr i renter. 3.368 kr som du ville have sparet, hvis du ikke havde taget lånet.

Et par generelle principper

Som jeg skrev i starten, så er tallene i den blog post baseret på DER Quicklån’s satser. Det er bestemt muligt at finde lån der er både billigere og dyrere – og hvis du tager fat i disse lån, så er det klart at tallene ændrer sig.

Uanset de præcise tal, så er det dog altid sådan, at du får lånet billigere jo mindre du låner og jo kortere løbetid du vælger (og selvfølgelig er det også altid sådan, at det billigste er slet ikke at tage noget lån, men det overrasker dig nok ikke ).

Brug for et lån? – sådan finder du ud af om du virkelig har brug for et lån eller ej

Leave a reply

Nu når du har fundet min blog, så er der nok en vis sandsynlighed for du overvejer at tage et lån.

Men inden du sender ansøgningen, så synes jeg, at du skal læse denne blog post og bruge den til at overveje om du virkelig har brug for et lån eller ej.

Hvis du sætter dig ned og tænker tingene igennem, så kan det nemlig godt være, at du slet ikke har brug for at låne penge. Og har du ikke det, så sparer du dig selv for en masse besvær og en hel del penge (da det jo bestemt ikke er gratis at låne penge).

Har du brug for et lån?

Hvis du overvejer om du skal tage et lån, så anbefaler jeg, at du går frem på følgende måde:

Start med at skrive ned præcis hvad du vil bruge pengene fra lånet til. Du må ikke nøjes med blot at tænke på det. Du skal få det skrevet ned på et stykke papir. En efter en på en liste, præcis ligesom når du skriver ned hvad du skal købe ind.
Derefter skal du sætte nogen beløb på. Hvad koster hver enkelt af de ting, som du vil bruge pengene fra lånet til. Jo mere præcise beløb du kan sætte på, des bedre. Beløbene skriver du ud for tingene på din liste.
Når du har fået skrevet det hele ned, inkl. beløb, så skal du kikke på hver enkelt ting og overveje om du virkelig har brug for den eller ej.
Hvad vil det betyde for dig at få den ting, som du overvejer at købe? Hvordan vil den gøre dit eller andres liv bedre?
Forhåbentlig viser det sig så, at en eller flere af tingene slet ikke er så vigtige igen. Og er tingene ikke så vigtige igen, så skal de stryges fra listen. For jo mere du stryger fra listen, des mindre har du brug for at låne (hvis du når frem til at du alligevel ikke har brug for et lån, så må du gerne lave en lille jubeldans på stuegulvet ).
For de ting du har ikke kunne stryge, så skal du overveje om du kan få tingene billigere. Er det virkeligt nødvendigt med en sofa til 8000,- kr eller kan du nøjes med en til 3000,- kr – eller en brugt sofa fra Den Blå Avis til 1000,- kr?

Jo billigere du kan få tingene, des færre penge har du brug for at låne – og igen, så kan det jo være, at du kommer frem til at du ikke har brug for så mange penge igen og derfor måske slet ikke behøver noget lån alligevel.

Ikke for alle

Det er selvfølgelig ikke alle, der bare kan sætte sig ned og overveje et lån på den måde. Hvis pengene fx. skal gå til absolut nødvendige ting som husleje eller mad, så er det ikke lige til at lave en liste og derefter stryge et par ting eller tre.

Men det betyder ikke, at jeg ikke synes det er en god ide at lave en liste. Det kan stadig være en rigtig god ide. Både fordi det giver overblik og fordi, det fx. kan få dig til at overveje om du fx. kan få tingene billigere (hvilket du måske kan selvom der er tale om nødvendigheder som fx. mad – for hvem siger du skal købe ind i Super Brugesen. Det er jo meget billigere at gå i fx. Netto og købe ind).

Første post

Leave a reply

Hej og velkommen til min nye blog, hvor jeg vil skrive om at låne penge.

Mit mål med bloggen er at give et sandfærdigt billede af det danske lånemarked og hvad det egentlig koster at låne penge.

Jeg vil, i modsætning til masser af andre hjemmesider, ikke prøve at forherlige lån og gøre dem til noget de ikke er. I stedet, så vil jeg prøve at gøre opmærksom på hvor meget det egentlig koster at låne penge og hvorfor/hvorfor ikke man bør tage et lån (der kan nemlig godt være gode grunde til at tage et lån, uanset hvor dyrt det kan være).

Ellers er der vel bare at sige, at jeg ser frem til at skrive mine første poster og at jeg håber du vil synes om det jeg skriver.

Du er meget velkommen til at skrive kommentarer til mine indlæg – uanset om du enig med mig eller ej.